torsdag den 31. juli 2014

Dag 6 - Fra Staten Island til Harlem

Nu har vi vist trukket den længe nok, selvom Niels allerede har afsløret overraskelsen på Facebook.
Da vi kom hjem fra middag, tjekkede han lige hurtigt sin mail hvilket resulterede i et: "What the fuck!?!??!!!" Og så begyndte han at skraldgrine. 
I den allerførste mail stod:
"Kære Niels, tillykke med din plads på uddannelsen Katastrofe- og Risikomanager med studiestart 1. September".

Svaret kom tidligere end vi havde forventet, og mod en hel del odds lykkedes det Niels at komme ind. Vi tilbragte ret lang tid med at skifte mellem at give highfives til hinanden, grine, og bare stirre måbende på hinanden. 

Næste dag, dag 6 d. 30/7 skulle bruges på at indløse en gave fra Niels søster Nadija. En aften i Apollo Theater til amateurnight, men eftersom det først var kl 19.30 skulle vi have dagen til at gå først. 
Vi besluttede os for, siden solen skinnede fra en skyfri himmel, at tage ned til spidsen af Manhatten og derfra tage gratisfærgen til Staten Island. På den måde får man set Manhattens skyline fra vandet af, samtidig med man sejler forbi Ellis Island, og Frihedsgudinden.

Niels prøver at score kameraet.......

Pænt ikk'?


Herfra gik turen op med Central Park. Vi var på en mission. Optagelse på studie kræver en gave, og Niels havde udset sig et ur. Og dyre urbutikker ligger oppe i nærheden af Central Park og Fifth Avenue. Et besøg i Tag Heur butikken og Niels blev et ur rigere og vores opsparing så meget fattigere. ( Der er ingen af os der tør flashe vores nye fancy ting af frygt for at blive rullet, men er vel fra lille Danmark, hihi;-) )
Et smut i Niketown blev det også til, men vi blev alligevel lidt nærrige og besluttede os for at vente med det helt store indkøb til vi kommer til et af de mange outlets i Californien, hvor vi uden tvivl kan få det meget billigere. 

Central Park blev der kun lige duftet kort til, den er så stor og uoverskuelig at vi besluttede at komme tilbage en anden dag og istedet leje cykler for at udforske den nærmere. 


Om aftenen hos Apollo i Harlem fik vi i den grad en på opleveren. (Ja mor og far, vi lever endnu og er ikke blevet skudt i et bandeopgør).
Allerede da vi trådte ind i salen, ventede der os en helt anden verden end vi er vant til. I Danmark indtager man pænt sine pladser og venter på showet går i gang. Her stod en DJ på scenen og "varmede folk op". Den ene store neger-mama (må man overhovedet skrive det?) efter den anden stod op og vrikkede livligt med måsen mens de sang med. Der var fyret op under stemningen, og lad os bare sige det sådan at Lara følte sig pludselig meget hvid......som i nærmest den eneste hvide person fra set et par japanere......
Der gik ikke mange sekunder fra vi havde sat os til at DJ'en åbenbart siger de magiske ord, og vupti så står halvdelen af salen oppe på gangen mellem sæderne på en lang linje og begyndte at danse en dans alle tilsyneladende kendte. Gamle som unge. Vi var i chok, men kunne ikke lade være med at rocke med via små vrik med foden og hovedet. Så var stemningen ligesom lagt. Og en aften med vanvittig god underholdning kunne begynde, styret af en komiker som vært. Nøøøj hvor kunne han få os til at grine!!
Til dem der ikke ved hvad Amateurnight går ud på kan vi kort forklare:

Scenen indtages af en række håbefulde ukendte kunstnere der, lissom i fx X-factor, kæmper om at gå videre. Publikum har ene og alene magten. Der må klappes, piftes, synges med og buh'es alt hvad man kan. Især sidstnævnte voldte problemer hos Lara. Hun krummende tæer og syntes det var synd for deltagerne. Dét syntes de lokale i den grad ikke, og de var ikke blege ( haha, forstod I den?;-) ) for at tilkendegive deres mening. Av av av!
Når alle deltagere har været igennem, sikres deres videre deltagelse (eller sejr) ved et "heppe-barometer". Den deltager der bliver heppet højst på, vinder. 
Det var vildt!!! Og hold op hvor kan de larme de amerikanere. Her er der ikke noget der hedder generthed. 
Vi kunne ikke lade være med at blive smittet af den gode stemning, og gik derfra i højt humør! 





Forresten, vi kan se at antallet af besøg på bloggen stiger, vi håber I nyder at læse med! 

Vi skrives ved.

tirsdag den 29. juli 2014

Dag 4 og 5

Dag 4 - d. 28/7

Dagens vigtigste opgave var at få gang i shoppingen, så vi startede i Meatpacking District og bevægede os derefter ned af Bleecker Street indtil vi ramte Mulberry-butikken. Lara's surt tjente penge i Norge skulle spenderes her. Lykken fandt hun i en lækker lille sag, som I nok skal få lov at se de næste mange mange dage....uger....år! 



Sko blev det også til, både til Niels og Lara. Og så røg der dulleting i kurven hos Sephora.

Vi spiste tidlig aftensmad kl 17 i Chinatown. Lara havde sat sig i hovedet at Dim Sum ville gøre godt, så som befalet drog vi afsted med retning mod "Jing Fong". Det ser ikke ud af meget, det kunne egentlig godt ligne en turistfælde, og man tror det er løgn når man skal op af en rulletrappe for at komme ind til selve restauranten, men det er det værd. Lokalet føles som en stor balsal, rødt og upersonligt, med et hav af runde borde. Ved frokost tid er der fyldt op af kinesere, og du bliver placeret ved et bord hvor der tilfældigt er plads. Ikke noget med at sidde for sig selv i et hjørne.
Vi missede muligheden for at opleve deres "frokost-show". Her kører tjenerne rundt med små metalvogne med alverdens Dim Sum, og så er det blot at pege på hvad man kunne tænke sig. Det slutter desværre bare kl 16. Men det ændrede ikke på, at vi spiste som konger for bare 30 dollars, og til gengæld var der stille. Kun en enkelt kinesisk familie sad tilbage ved at af de runde borde, men de havde det også virkelig festligt.




Desserten blev indtaget på "Eileens Special Cheesecake" - muuums!! En hel del mere cremet og blød end vi ellers har smagt cheesecake hjemme i DK. Det kan varmt anbefales!




Dag 5 - 29/7

Dagen er foregået i et ekstremt rolig tempo, Lara er ved at være træt og smadret oven på de sidste dage. Vi tog sent hjemmefra, og tog subwayen ned til Ground Zero for at se 9/11 Memorial. Der herskede en enorm respekt omkring de to store firkantede vandfald, og man kunne ikke lade være med at få kuldegysninger og blive påvirket af det. Så mange navne var indgraveret, men da vi så en kvindes navn samtidig med der stod "... and her unborn child", gøs vi lige en smule mere.
Det nye World Trade Center var dybt fascinerende og på en eller anden uforklarlig måde meget passende. Selvom tårnet egentlig er firkantet, er det konstrueret sådan at hvis man står for neden af det og kigger op, ser det ud som om det peger i en spids op mod himlen. Det er selvfølgelig svært at gengive på billeder men vi gjorde et forsøg.






Et smut med subway'en tilbage, og så var det tid til forkælelse....altså af Lara :-)
Hun skulle have sig en manicure plus spa-pedicure, så Niels tog pænt plads i sofaen, og lignede en der blev udsat for tortur. Det skal lige siges han blev spurgt mange gange om han ikke ville have "en tur i stolen"......men han nægtede. Så må man lide!




Mens vi til aften spadserede ned af Bleecker Street for at spise middag på "Bobo", gik vi forbi "Mike" fra Friends (Paul Rudd) der stod og hang ud på gaden. Niels's mission er, at spotte mindst 5 kendte personer på turen. 1 down, 4 to go. 
Bobo var fantastisk, og det viste sig, da vi kom hjem til lejligheden, at det var med rette vi havde undet os en god middag. Der ventede os nemlig en overraskelse.
Men den afslører vi i næste blogindlæg........





mandag den 28. juli 2014

Dag 3 - Bagende dage


NYC er varm! Hvis I synes I sveder i Danmark? Glem det!
Her er 83 % luftfugtighed. New Yorkerne ser ud som om det er ingenting, og går upåvirket rundt. Vi har personligt droppet at se lækre ud og render rundt med konstant svedigt garn og fugtigt tøj. Vi hviner af glæde når der kommer en lille (dog lun) brise, og vi hopper jævnligt ind i en butik under det påskud af at være super interesseret i deres varer, bare for at blive kølet af.
Subwayen er værst, den føles som en trygkoger - egentlig undgår vi den helst. Men visse omstændigheder ( = Lara) gør det svært at blive ved med at vandre rundt, og så er vi tvunget ned under jorden. Igår forbarmede en smuk kvindelig New Yorker sig, og hev sin vifte frem for at køle Lara af, mens vi sad og ventede på vores tog.

De 2 første dage er gået med:

1. Finde toiletter ca. hver time til Lara.

Og vi skal hilse og sige det er noget af en udfordring i NYC. Starbucks er vores ven, men det er den også for alle andre. Køen er lang, og der skal købes noget for at få adgang til toilettet. Det resulterer som regel i at vi køber vand. Det medfører en skrue uden ende. For når det er drukket, kan vi allerede igen begynde at kigge os om efter næste toilet.
Det er ikke meget shopping vi når på den måde..........

2. Finde mad

Igår var vi på Katz Deli, en legende i NYC (det måtte prøves).  Det var noget af et kulturchok at træde ind i. Et mylder af mennesker, højtråbende ekspedienter i ekstremt godt humør (alle afroamerikanere og virkelig effektive) og et leben uden lige. En stor blanding af lokale og turister.
Frokosten blev pastrami-sandwich med sennep serveret med klassiske syltede agurker - dem får du med om du vil det eller ej, ligegyldigt hvad du bestiller. Vi var snu og bestilte kun én sandwich til deling - for alt er virkelig bare større herover, og de sparer IKKE på kødet (det gør de tilgengæld på grøntsagerne). Så sparer vi lidt på budgettet, så der er råd til flere dulle-ting (Niels ruller med øjnene).


Haps Haps
                                   
Deli'en er kendt fra scenen hvor Meg Ryan faker en orgasme i "When Harry met Sally".



3. Se Times Square i både dagslys og aftenlys.



4. Dalre rundt og snuse, danne os et overblik, og handle ind til lejligheden så vi kan spise morgenmad hjemme.

Det nye Freedom tower - hvor World Trade tidligere stod.


Niels foran Flatiron Building

5. Sove lur og læse.
Man er vel på ferie........og Lara vågner kl 4 hver morgen. Så en lur er tiltrængt!



Vi er virkelig kommet ned i gear - eller det vil sige; Niels er kommet ned i gear, Lara var det allerede :-)

Vi har det begge to allerede som om vi har været afsted i 2 uger. Det er svært for os at forestille os, at når denne uge i NYC er overstået, har vi ferie i 4 uger mere! Men vi klager ikke ;-)








lørdag den 26. juli 2014

Landet i NYC


Vi er velankommet til NYC, efter en rimelig begivenhedsrig flyvetur. 

1. Vi så for første gang Grønland, et fuldstændig fantastisk syn at flyve henover.






2. Lara trykkede ved en fejl på alarmknappen på toilettet så personalet kom styrtende. (Men altså helt ærlig, de er virkelig også små de toiletter!!!)

3. Et par rækker længere henne blev en kvinde dårlig og tumult opstod. Niels kiggede på Lara og nikkede sådan lidt spørgende i retning af hende. Lara svarede: "argh lad os lige se det an, lad os se om de kalder en sygeplejerske eller læge over anlægget". Der stod allerede diverse hjælpsomme mennesker og holdt hendes ben i vejret. Men den gik ikke. Der blev selvfølgelig spurgt efter en sygeplejerske, og op af sædet måtte Lara. Stewardessen sad på gulvet hos kvinden og hældte vand i hende. På spørgsmålet om hvad der var galt, lød svaret fra hende: "it seems to be a low bloodsugar". Et kækt svar fløj ud af munden på Lara: "you might wanna give her something else than water then, juice would be a good idea". Stewardessen kiggede gnavent på Lara, og forslaget så ikke særlig velkomment ud. Så Lara meddelte: "you seem to have it under control", og fortrak til sit sæde igen.
Men dramaet var ikke over endnu. En time inden landing dejser en fyr omkuld og knalder hovedet lige ned i en kæmpe muskelmand med tatoveringer. Til alt held for fyren, for muskelmanden afbødede faldet. Lara er på det tidspunkt endelig faldet i søvn og prøver at ignorere det høje bump der lød. Men Niels dasker hende på benet, og spørger tørt: "Skal du ikke lige..........?"
"Ej det går vist, han ser ud til at være i trygge hænder hos muskelmanden". 

Immigrationen gik forholdsvis nemt på omkring 25 minutter, og vi kunne ikke lade være med trække på smilet båndet da et par unge pumpede stereotyper af politibetjente gik forbi os og snakkede højlydt med fed amerikansk accent. "Noooo man, we would need at least a thousand cops for that!!!" (Det er uvist hvilket scenarie de havde i tankerne).


Den sorte towncar hentede os foran lufthavnen med en chauffør der var så lille og tyk at han var nemmere at hoppe over end at gå udenom. I et "brems-gas op" tempo ( til stor glæde for Lara's køresyge) ankom vi kl 23 til "The Jane Hotel" ( http://thejanenyc.com/tablet/photos.php) hvor vi skulle have en enkelt overnatning inden vi kunne flytte ind i den lejlighed vi har lejet. Oprindeligt et hotel for sømænd med kahytlignende værelser (så kunne de rigtig føle sig hjemme). Senere blev de overlevende fra Titanic indlogeret der.........igen; hvor må det have været rart, at få lov at føle man er på et skib, når man lige har overlevet et der er sunket!
Hvad vi ikke havde regnet med var, at der åbenbart blev holdt en hipster-fest af dimensioner denne aften, og vi blev mødt af horder af unge mennesker da vi stod ud af bilen. 
Så stod vi der som småkvabset og blege danskere (det gælder vist mest for Lara), daggammel, overtrætte og ildelugtende, omgivet af noget der føltes som hele NYC's ukronede bedre borgerskab, klædt som noget fra "Gossip Girl" og "Sex and the City". 

Vi flygtede op på værelset og kunne ikke lade være med at grine da vi åbnede døren. Rummet var så lille, at vi akkurat kunne have vores to kufferter stående (oprejst), plus os selv. Men det indebar at vi skulle vende os synkront, ellers sad vi i spænd. Det føltes......lad os kalde det autentisk (eller varmt og klaustrofobisk). Men det var til en billig pris :-)




Vi er i sandhed kommet til NYC!

fredag den 25. juli 2014

Take off

Efter 1 års planlægning er dagen endelig kommet. Bye bye lille DK, og helloooo Big US! 5 uger med ultimativ afslapning og frihed venter.
Kufferterne vejer under halvdelen af hvad de må......vi har været dygtige og har for første gang i vores liv ikke pakket for meget. Forventningen om shopping motiverer utrolig meget!
Vi flyver kl 19.10 med Norwegian og lander kl 21.30 (lokal tid) i JFK lufthavn. Dovenskaben vandt over nærrigheden og vi har derfor bestilt afhentning i lufthavnen af en klassisk sort towncar, gennem et af de utallige firmaer i NYC der tilbyder det. De kører os direkte til vores hotel, hvilket sikkert er kærkomment efter en lang tur over atlanten. Hurra vi glæder os!



Hej Hej allesammen, vi ses i September!!
Let the adventures begin!