mandag den 17. februar 2014

Happiness on wheels


Så er vi et skridt nærmere rullende frihed i August.
Bilen er nemlig reserveret.

Den er selvfølgelig booket gennem Rene Frederiksen, for at belønne alt det arbejde han ligger i sin blog som kommer research-tosser som os til gode.
Hans hjemmeside har givet os en perfekt baggrundsviden for at kunne booke en bil med ro i sindet. For lets face it: Billeje i USA er noget af en jungle med alle de regler og forsikringer.

Tjek linket ud, det skulle gerne føre jer direkte til hans guide om biludlejning:



Drømmen om en rød Mustang er lagt på hylden. Den er ganske enkelt bare ikke egnet til 4 uger "on the road".
Istedet har vi kunne læse os frem til at der skal være PLADS til kufferter(nogle STORE nogle....især med tanke på alt det shopping vi har planlagt), og det er der ikke i en Mustang.
Herudover vil vi gerne sidde lidt højere oppe så udsigten er bedre. Og når der skal tilbringes så mange timer i bilen, er komforten vigtig. Valget faldt derfor på denne bandit:



En Ford Escape (eller lign.)



GPS er valgt fra. Vi har alle steder læst, at det er dumme penge at bruge, hvis man lejer den gennem biludlejningsfirmaet. Hvis man skal have GPS kan det bedre betale sig at købe en i nærmeste "Wallmart", hvor man næsten kan få dem kastet i nakken. 
Istedet for at købe en GPS, har vi downloadet app'en "Navfree" til vores Iphone, og gennem den downloadet kort til fx Californien. 
App'en ser sådan her ud:


Den vil blive brugt til at guide os rundt, kombineret med et klassisk "Road Atlas" fra Rand McNally. Der er bare en helt anden charme ved at sidde med et rigtigt kort i hånden:-)





Vi skrives ved!
Hilsen Lara og Niels



tirsdag den 4. februar 2014

Palm Springs




Hvorfor skal vi et smut forbi Palm Springs?
For det første fordi vi syntes det var et fedt stop på vejen til Grand Canyon, og fordi det ville bringe os i nærheden af Joshua Tree National Park, men mest af alt på grund af


som jeg tilfældigt faldt over på et af de mange sociale medier.......okay fair nok: jeg stalkede en top trendy pige der var på ferie i USA.
Stedet har den helt rigtige retro-vibe. Man kan allerede nu forestille sig, hvordan det har været at være rig amerikaner i 60'erne, på spa ophold, dinglende rundt med martini'er(ja i flertal) i hånden, omgivet af golde bjerge.
Billigt er det ikke, så det er godt vi kun har én overnatning.
Men det skal nydes!



 

 





mandag den 3. februar 2014

Flybilletter

Siden november er momondo.com blevet tjekket jævnligt for flybilletter i håb om at fange den bedste deal.
Søgningen gik på CPH-NYC  -  NYC-SFO  -  SFO-CPH
Altså en multicity-billet, hvor vi skulle rejse fra København til New York d. 26/7, videre fra New York til San Francisco d. 2/8, og så hjem til København fra San Francisco d. 30/8.

Men, prisen rykkede sig overhovedet ikke. Heller ikke selvom vi huskede tippet med at slette cookies på computeren. Ingen ting skete.......nada, niente, nothing!!
De lå fast på 8.555,-, for alle 3 flyvninger direkte med SAS og United Airlines. En pris vi syntes var noget pebret.

Til sidst tænkte vi alternativt, og lavede søgninger på 3 enkeltrejser.
Først én fra CPH - NYC
Så én fra NYC - SFO
Og til sidst en fra SFO til CPH..........

VUPTI!!

Så blev den samlet billetpris pludselig over 1000,- billigere pr. person. Og alle flyvninger er endda stadig direkte, dog nu med først Norwegian, så United og til sidst hjem med SAS.

Vi fik dog et mindre paniktilfælde lige efter vi havde trykket hårdt og bestemt på "køb-knappen" 3 forskellige gange. Kunne det virkelig passe at noget så simpelthen gjorde det pludselig var billigere? Havde vi overset noget? Var vi for naive? 
En hurtig henvendelse hos www.highways-usa.com hos Henrik, gjorde os dog roligere. Og for en sikkerheds skyld, er de alle købt på et Mastercard (Om det er en skrøne at det giver en større sikkerhed ved jeg ikke, men "just in case").

Desuden kommer vi ikke til at støde på problemer med evt manglende tid til flyskift(og på den måde manglende forsikring når alle billetter er købt hver for sig), da alle vores fly er direkte. Og så har vi jo et stop på en uge i NYC inden vi flyver næste strækning.

Vi kan kun anbefale at gøre brug af Henriks side, den er guld værd!!

Som en lille ekstra ting, benyttede vi os af siden www.seatguru.com, for at sikre os at vi fik bedst mulige pladser i de forskellige fly. Det er en side, hvor du kan se billeder af alle de forskellige fly, samt detaljerede beskrivelser af henholdsvis de gode og dårlige sæder i flyet. Nemt og smart!
Her ses fx et modelbillede over det SAS fly vi skal flyve hjem til Danmark med.



Bum, så blev der sikret ekstra benplads, da vi fik pladser på række 23. Research betaler sig......hører du efter Niels?! ;-)


Hilsen Lara