mandag den 17. februar 2014

Happiness on wheels


Så er vi et skridt nærmere rullende frihed i August.
Bilen er nemlig reserveret.

Den er selvfølgelig booket gennem Rene Frederiksen, for at belønne alt det arbejde han ligger i sin blog som kommer research-tosser som os til gode.
Hans hjemmeside har givet os en perfekt baggrundsviden for at kunne booke en bil med ro i sindet. For lets face it: Billeje i USA er noget af en jungle med alle de regler og forsikringer.

Tjek linket ud, det skulle gerne føre jer direkte til hans guide om biludlejning:



Drømmen om en rød Mustang er lagt på hylden. Den er ganske enkelt bare ikke egnet til 4 uger "on the road".
Istedet har vi kunne læse os frem til at der skal være PLADS til kufferter(nogle STORE nogle....især med tanke på alt det shopping vi har planlagt), og det er der ikke i en Mustang.
Herudover vil vi gerne sidde lidt højere oppe så udsigten er bedre. Og når der skal tilbringes så mange timer i bilen, er komforten vigtig. Valget faldt derfor på denne bandit:



En Ford Escape (eller lign.)



GPS er valgt fra. Vi har alle steder læst, at det er dumme penge at bruge, hvis man lejer den gennem biludlejningsfirmaet. Hvis man skal have GPS kan det bedre betale sig at købe en i nærmeste "Wallmart", hvor man næsten kan få dem kastet i nakken. 
Istedet for at købe en GPS, har vi downloadet app'en "Navfree" til vores Iphone, og gennem den downloadet kort til fx Californien. 
App'en ser sådan her ud:


Den vil blive brugt til at guide os rundt, kombineret med et klassisk "Road Atlas" fra Rand McNally. Der er bare en helt anden charme ved at sidde med et rigtigt kort i hånden:-)





Vi skrives ved!
Hilsen Lara og Niels



Ingen kommentarer:

Send en kommentar