onsdag den 27. august 2014

En hurtig Update

Kære familie og venner,

En kort lille Update efter lang tids stilhed. I Vegas besluttede vi os for at tage hjem før tid, da vi var "mætte" og Lara stadig er rigtig dårlig. 
Flybilletterne blev ændret og vi fløj hjem mandag 25/8. Det viste sig at være meget heldigt da vores sidste del af turen alligevel ville være blevet aflyst pga det jordskælv der har fundet sted i Napa Valley, som egentlig var vores sidste destination. Yosemite blev skåret kraftigt ned, og Napa Valley droppet helt. Det må vi have til gode til en anden gang. 
Vi er hjemme i god behold og skal liiiiige fordøje det hele.
Vi lover at indlæg fra vores sidste dage, bl.a. Las Vegas (som vi var voldsomt begejstret for), følger langsomt de næste par dage.


Hilsen Lara og Niels

onsdag den 20. august 2014

Dag 23 Zion National Park


Parken var smuk og næsten idyllisk. Men vi var glade for at vi kun havde en hel dag der. Når man ikke kan tage de hårdeste hiking ruter som tager minimum 4 timer (helt op til 12 timer), føltes en dag som nok. Vi udvalgte 3 "børnevenlige" ruter, og nåede dem alle 3 på en dag. Weeping Rock, Riverside Walk og Emerald Pools, som alle bød på forskellige sider af Zion. 
Vi ville rigtig gerne have taget turen Angels Landing som skulle byde på den mest vanvittige udsigt over Zion, men den er samtidig også stejl som en i h...... og nogle steder skal man decideret kravle opad. Den må vi have til gode til næste gang.
Det bedste ved parken var dog, at der ved næsten hver start af en rute var placeret fine rene toiletter. Et sikkert hit hos Lara, som gjorde dagen lidt mere overskuelig.
Vi mødte alle typer af mennesker lige fra Amish-folk til afrikanere klædt i nationaldragt, men især en trend herskede virkelig hos de fleste. Måske i kan spotte det på et af billederne?



 
Udsigten fra Weeping Rock, hvor det plaskede ned som regn mens det var skyfrit. Vandet, som er regnvand, kommer ned gennem klippen hvor det er bliver filtreret.

Slutningen af Riverside Walk, hvor "The Narrows" begynder. En vandretur i knæ-højt vand.

Kan i se trenden? Vi følte os helt uden for, vi var virkelig klædt forkert på......


Emerald Pools





fredag den 15. august 2014

Dag 21-22 Grand Canyon – Page


Det tog ikke lang tid fra vi kørte fra Grand Canyon til vi befandt os i et prærie/western-lignende landskab. Indianerne begyndte også at dukke op i vejkanten med små boder for de solgte ”ægte” indianer-souvenirs.  Vi blot kiggede på hinanden, sagde: ”Ug!” og ræsede videre.
Vi er ikke så gode venner med deres skiltning, slet ikke når GPS’en leder os af en vej, mange mange mange kilometer, hvorefter vi så er nødt til at stoppe op, fordi de pludselig har bestemt sig for at lukke vejen uden forklaring eller forslag til ”detour”. Det indebærer at vi må hele vejen tilbage igen, ved sidste mulige sidevej/afkørsel. Det giver en del flere kilometer og timer i bilen.
Men alt i alt har det været en god rute at køre igennem de sidste par dage. Det har virkelig været markant anderledes natur end vi nogensinde har set før.

Bloggen halter lidt, vi beklager de lange pauser mellem indlæggene. Det er lidt svært at finde godt fungerende internet for tiden.
Og desuden har vi mistet tidsfornemmelsen, dagene flyder sammen. Vi spiser og sover og spiser lidt igen præcis når vi vil.  Det har også medført at vi har spist på yderst tvivlsomme steder midt ude i ingenting fordi vi pludselig var voldsomt sultne. Lad os bare kalde stederne autentiske……..
Vi krydsede fingrene og håbede det gik (det gjorde det, selvom vi ikke kunne indtage forebyggende Fernet Branca).

Da vi vågnede efter vores overnatning i Page havde vi booket en tur til at se Antelope Canyon inden vi skulle køre videre. Antelope Canyon ligger i ”Navajo Land” og er et privat reservat der stadig ejes af indianerne. Man betaler derfor for at få adgang der til, foruden prisen for selve turen. Men det var alle pengene værd. Antelope Canyon er en dyb kløft der går ca 400 meter ind i en klippe.
Der havde for to dage siden været oversvømmelse i den, og der var alle ture blevet aflyst. Så vi var heldige. Turen derud som foregik i en ”truck” med lad, hvor man blev læsset op (Lara fik særbehandling og fik lov at sidde på forsædet hos chafføren/guiden), var også præget af at der fornylig havde været massive vandmasser der var væltet igennem. Der var dybe mudret spor, og det var noget af en ”bumpy ride”.

Men oversvømmelserne er hvad der har været med til at skabe Antelope Canyon. Når vandet løber ned i gennem kløften, skabes bløde kunstneriske formationer i de røde klippe vægge og når sollyset rammer ned igennem kløften giver det en utrolig effekt. Det er svært at forklare……..kig på billederne og så giver det nok mening:-)
















LA – Palm Springs – Grand Canyon



Tirsdag d. 12/8 forlod vi LA for at køre til Palm Springs. En ting er helt sikkert, vi er ikke færdige med LA. Vi skal tilbage dertil på et tidspunkt. Der var så meget vi ikke nåede, men nu venter nye eventyr.

Vi blev overmandet af varmen da vi steg ud af bilen i Palm Springs. Dét havde vi ikke lige forventet, vi syntes vi var blevet vant til varme nu. Varmen er SÅ meget anderledes end man ellers kender til. Når man normalt ønsker at det skal blæse lidt for at køle én ned, håber man på i Palm Springs at det vil holde op med at blæse da vinden brænder én.
Vi checkede ind på ACE HOTEL, som dog skuffede lidt. Lara syntes der bogstavelig talt lugtede af hundelort på værelset, og poolen var besat af unge LA-hipsters der havde fået lidt for mange drinks i solen og tydeligvis ikke kunne styre det. Hvem sagde vi er ved at blive gamle?!?



Fra Palm Springs og til Grand Canyon begyndte det at blive rigtig interessant. Landskaberne skiftede så hurtigt at vi næsten ikke kunne nå at følge med, hele tiden fra den ene yderlighed til den anden.




Køreturen på 7 timer til Grand Canyon er den længste vi har planlagt på hele turen på. Ellers har vi forsøgt kun at planlægge køredage på 2-3 timer.
Grand Canyon kan ikke gengives på billeder, lige meget hvor godt man prøver.  Selvom forholdene til at nyde Grand Canyon ikke var optimale fordi det havde regnet inden vi kom, og derfor var tåget og overskyet, var det stadigvæk til at tabe kæbe og mund over. Det er fuldstændig fantastisk smukt, og man føler man kan blive ved med at stå og kigge ud. Eller, ned er det jo nærmest……….og der er LANGT ned! Det nåede heldigvis at klare lidt op inden solnedgang, så vi kunne nå at få lidt af den med.












 


tirsdag den 12. august 2014

Dag 18 Universal Studio


Vi har haft den vildeste dag!
Vækkeuret ringede kl 7, for vi havde planlagt at køre til Universal Studio og opleve filmens verden. Vi havde oprindelig planlagt at købe "Front of Line passes", en billettype hvor man kan springe (de lange) køer over, og komme foran til at prøve attraktionerne. Men vi blev nærige i sidste øjeblik, og researchede lidt på nettet. Hvis man kommer i god tid, kan man undgå de værste køer til de to af de største attraktioner, som samtidig også var de vigtigste for os. Dem kommer vi tilbage til.
Vi havde læst os frem til at vi skulle være ved parken senest en halv time før de åbner. Da de denne mandag åbnede kl 9, var vi der kl 8.15. Billetkøbet gik nemt, og vi stillede os i kø til indgangen. Det kørte som smurt i olie. De er tydeligvis vant til mange mennesker herover, og for at lette presset lukkede de os gradvist mere og mere ind i parken (selvom den reelt ikke var åben). For det første tog det folks utålmodighed, og folkemængden blev spredt over et større areal. Afsprærringer var ikke nødvendigt, der stod blot et par glade park-medarbejder (i kostumer selvfølgelig) og holdt skansen foran de allerførste i mængden. Det respekterede folk. Vi var sgu lidt imponerede.
Lara var så spændt, at hun havde vendt og drejet sig hele natten, og allerede mens vi stod og ventede på de åbnede havde hun nærmest opbrugt al sin energi af bare spænding. Men der var nu også noget at glæde sig til!


Da parken endelig åbnede, med et "ACTION" i højtalerne gik vi i kap-gang til vores første mål. Det var forbudt at løbe, men det fungerede fint med kap-gang for flere;-) Vi nåede til Studio Tours som nogle af de allerførste! Studio Tour'en bringer dig i store vogne på en guidet tur bag selve parken, hvor man introduceres til filmkulisser, diverse studio-bygninger med dertilhørende historier, osv osv. Vores research havde lært os, at man skal sidde i venstre side af vognen, så får man mest at se. Det var FEDT!!! Allerede der var vi enige om, at det er alle pengene værd at tage i Universal. 



          


                               


                                 

                    

Turen blev kun endnu federe af at vi i selve vognen blev en del af en 3D-oplevelse sammen med King Kong. De kørte vognen ind i en mørk (som i helt sort) bygning. Her blev der pludselig omkring os tændt 3D-skærme hvor vi blev angrebet af dinosaurere. Vognen stod samtidig på en platform (eller noget lignende?) som bevægede sig, og det gav en vanvittig effekt. Når dinosaurerne skubbede til vognen, føltes det rent faktisk som om nogen skubbede til os, Da King Kong kæmpede mod dinosaurene for at beskytte os, og på en eller anden mod fik hevet os med ned mod dybet, føltes det som om vi faldt og faldt og faldt. Vi skreg og hylede (okay mest Lara), men nøøøøj hvor var det fedt!!

Vi blev også ført forbi Wisteria Lane fra Desperate Housewifes, som utrolig nok er blevet brugt til ufattelige mange andre ting end bare lige denne serie. Vi følte os faktisk lidt dumme, for hvordan kan man undgå at lægge mærke til at nøjagtig de samme kulisser bliver brugt til så mange forskellige film og TV-serier??


Kulissen nedenunder er fra Jaws (Dødens Gab), men er fx også blevet brugt til krimi-serien "Hun så et mord" med Angela Lansbury. Meget alsidige kulisser de har :-)





Fra War of the Worlds med Tom Cruise. Flyet er helt ægte, men bare pillet fra hinanden

Faktisk fortjener Studio Touren et helt indlæg for sig selv, så fantastisk var det!

Men men men, dagen gik også med andre ting. Vi skyndte os, som det næste over, til liveshowet Waterworld, hvor de gengiver en del fra filmen, men primært med fokus på action og stunts......og VAND. I store mængder. Der var ingen kø, vi spadserede lige ind, og satte os på de helt rette pladser. Showet er nemlig delt op i wet-zone og dry-zone, hvoraf vi valgte den sidste. Det var vi rimelig glade for. Dem som sad i wet-zone blev mildest talt kølet ned. De kunne næsten svømme, så meget vand blev de overhældt med. Showet var hæsblæsende og fangede os så meget, at vi glemte at tage 
billeder mens det var igang.

Waterworld

Niels prøvede et par forlystelser alene, da Lara ikke måtte komme med. De er rimelig hys herover i forhold til gravide kvinder. Men det gav blot den fordel, at fordi han så var "alene", kom han foran i køen når der var enkelte ledige pladser i vognene så de kunne blive fyldt op. Win win!


Kan I se Lara faktisk har fået lidt farve? Det er altså kun når hun står ved siden af Niels at hun ser sygelig bleg ud......


Alt i alt må det siges at vores strategi virkede, vi ville have følt det var spild af penge at bruge 179 dollars på Front of Line passes (pr. styk!). De steder hvor der stod der var kø på 40-60 minutter stod vi kun i ca. 10 min.

Vi sluttede dagen af med at gå i biografen. Vi havde ikke helt fået 3D nok, så vi skulle have det sidste med. Vi så "Guardians of the Galaxy" i IMAX (som vist skulle være det helt store inden for biograf-verdenen. Det står for Image Maximum og gør 3D oplevelsen endnu flottere). Lærredet nærmest opslugte os, vi har aldrig set en biografskærm SÅ stor! Vi glemte alt om omverdenen og nød nogle timer i biografmørket.

Vi var trætte, glade og mættet med indtryk da vi trillede hjem kl 19.




Dag 16-17 Strandtur og turist-ting



Lørdag d. 9/8

Vejrudsigten sagde at det ville blive varmt (endnu varmere), så vi besluttede os for at køre til stranden. Vi tog turen derud langs Sunset Blvd. som førte os igennem Beverly Hills og Bel Air. Tak skæbne nogle kvarterer vi kørte igennem. Det er svært at forholde sig til hvor mange penge de har herover. Det er kolo-enorme huse de bor i!










Da vi kom til kysten lagde vi ud med at køre lidt op nord på for at se Malibu, men det skuffede os egentlig bare. Så vi vendte snuden mod syd og fandt Santa Monica. Her lejede vi cykler og cyklede langs stranden til Venice Beach. Det var en fed måde at få set strandpromenaden på.   








Santa Monica var klart vores favorit, Venice var.......speciel. Selvfølgelig skulle det opleves men, der var et virvar af mennesker (en kombination af hjemløse og turister), og det myldrede med gadesælgere og de klassiske strand-turist-souvenir-butikker, der lå skrald mange steder og graffitien herskede. Men okay, det kan også have sin charme.







For luftforandringens skyld kørte vi lidt væk fra strandenstrækningen, da vi vendte snuderne tilbage mod cykeludlejningen. Her fandt vi frem til "Venice Canal", selvfølgelig stærkt inspireret af Venedig. Det var en lille oase gemt væk fra lugten, heden og mylderet på Venice Beach.





På vej tilbage tog vi turen igennem Rodeo Drive, som på første halvdel er et pænt pænt pænt poleret boligkvarter, med hvidt stakit, dyre biler og skilte i forhaven der reklamerer med "Vote for Ted McKinley for Congress", og på den anden halvdel er kendt for endnu dyrere butikker end vi hidtil har oplevet i LA. Hvem husker ikke "Pretty Woman" hvor Julia Roberts skal shoppe på Rodeo Drive med Richard Geres kreditkort? Vi undlod at stige ud af bilen, vi var bange for det ville koste penge bare at betræde de fine fliser på fortovet.

Dette var også dagen vi for første gang prøvede Valet parkering, da vi skulle spise om aftenen.
Det var på en og samme tid fedt at føle sig "så rig", men også angstprovokerende at overlade ens bilnøgler til en fremmed mand. Det endte lykkeligt og vi fik bilen tilbage helt uden skrammer. Pris 5 dollars:-)



Søndag d. 10/8

Efter flere dage med hiking (den tager Niels helt og alene på sig, Lara har ligget derhjemme og slappet af), hvor man burde kunne se "The Hollywood Sign" men uden held, tog vi endnu engang bilen og kørte afsted. 10 minutters kørsel fra vores bopæl og så var vi der. Vi havde fået anbefalet en adresse af Ken, vores udlejer, som vi bare skulle taste ind på GPS'en, og så ville vi blive ført til den bedste location til at kunne se skiltet. Overraskende var der ikke så mange turister som frygtet, men der var lige en enkelt til at tage et billede :) Der var en fin lille rute man kunne gå, og udsigten til skiltet ændrede sig hele tiden. PÅ modsatte side var der en picture-perfect udsigt over "Hollywood Reservoir", en opdæmmet sø med hele LA's skyline i baggrunden.

Til dem der er nysgerrige og selv står og skal prøve kræfter med LA er adressen/beskrivelsen til Hollywood skiltet fra Ken følgende:

"3000 Canyon Lake Drive. 
Go here first. The entrance is off the 101 at Barham/Lake Hollywood. You'll see a sign that says "no hollywood sign access." Ignore it. It's completely legal to go see the sign. I like to go to two spots here. First, go to the cul-de-sac at Inndale Dr. and Canyon Lake. Park and walk into the hiking trail. Around the slight bend you'll get a great view of the sign. Then go to 3000 Canyon Lake drive. You'll pass a dog park and you'll see a bunch of cars parked on the high. On one side you can see a great view of the sign and on the other a great view of LA with the lake in the foreground."





Solen var virkelig skarp og vi kunne derfor ikke holde til at være der alt for længe. Så efter en kort gåtur, tog vi bilen videre til Ryan Gosling's yndlings kaffebar. Både for at få en ice latte, men måske også for at indfri Lara's spinkle håb om, at han måske dukkede op. Det gjorde han ikke! Kaffebaren befandt sig i hipster-kvarteret Silverlake, en blanding af Vesterbro med et drys af lidt øko-spelt-hippie.



Da vi bor lige ved siden af Hollywood Blvd, havde vi med vilje udskudt at kigge på de famøse stjerner der ligger i fliserne. Mest af alt fordi der er for mange mennesker og det hele er et stort show. Men vi kunne ikke rigtig undgå det, da vi nu er i Hollywood. Det var selvfølgelig tæt med mennesker, som trods det relative smalle fortorv, lå ned og fik taget deres billede med deres yndlings stjerne. Den eneste stjerne man som "mørk" eller "hvid" ikke kunne komme i nærheden af var...... Bruce Lee. Det var alle de kinesernes samlingspunkt, og de kiggede mærkeligt da vi prøvede at tage et billede - de vidste ikke det var af dem ;-)

           
Bruce-Forever-Lee samlingspunkt
Vi troede det kun var personer der kunne få en stjerne?
        




             

Vi sluttede aftenen med at spise på en meget omtalt restaurant der ligger lige i nærheden af hvor vi bor. Den hedder Yamashio og ligger med udsigt over næsten hele LA. Vi havde forberedt os godt, og iført os lange bukser og trøjer, da deres aircondition viser minus 2 gr. Eller sådan føles det i hvertfald, der er hamrende koldt. Generelt er de virkelig glade for deres aircondition om aftenen på restauranterne. Vi sidder næsten og klaprer tænder.
Selve stedet var lækkert, men maden fulgte desværre ikke trop. Måske vi var uheldige, for lækkert så det ud ved de andre borde. Men vi havde en dejlig aften og et skønt view ud over byen, hvor lysene i bygningerne blev mere og mere tydelige efterhånden som mørket faldt på.