fredag den 15. august 2014

LA – Palm Springs – Grand Canyon



Tirsdag d. 12/8 forlod vi LA for at køre til Palm Springs. En ting er helt sikkert, vi er ikke færdige med LA. Vi skal tilbage dertil på et tidspunkt. Der var så meget vi ikke nåede, men nu venter nye eventyr.

Vi blev overmandet af varmen da vi steg ud af bilen i Palm Springs. Dét havde vi ikke lige forventet, vi syntes vi var blevet vant til varme nu. Varmen er SÅ meget anderledes end man ellers kender til. Når man normalt ønsker at det skal blæse lidt for at køle én ned, håber man på i Palm Springs at det vil holde op med at blæse da vinden brænder én.
Vi checkede ind på ACE HOTEL, som dog skuffede lidt. Lara syntes der bogstavelig talt lugtede af hundelort på værelset, og poolen var besat af unge LA-hipsters der havde fået lidt for mange drinks i solen og tydeligvis ikke kunne styre det. Hvem sagde vi er ved at blive gamle?!?



Fra Palm Springs og til Grand Canyon begyndte det at blive rigtig interessant. Landskaberne skiftede så hurtigt at vi næsten ikke kunne nå at følge med, hele tiden fra den ene yderlighed til den anden.




Køreturen på 7 timer til Grand Canyon er den længste vi har planlagt på hele turen på. Ellers har vi forsøgt kun at planlægge køredage på 2-3 timer.
Grand Canyon kan ikke gengives på billeder, lige meget hvor godt man prøver.  Selvom forholdene til at nyde Grand Canyon ikke var optimale fordi det havde regnet inden vi kom, og derfor var tåget og overskyet, var det stadigvæk til at tabe kæbe og mund over. Det er fuldstændig fantastisk smukt, og man føler man kan blive ved med at stå og kigge ud. Eller, ned er det jo nærmest……….og der er LANGT ned! Det nåede heldigvis at klare lidt op inden solnedgang, så vi kunne nå at få lidt af den med.












 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar