søndag den 3. august 2014

Bye bye NYC, Hello SFO



Natten mellem fredag og lørdag stod vi op kl 03.00, blev hentet på adressen og blev fragtet til JFK. Selvom man siger at New York aldrig sover, herskede der nu en dejlig ro over byen. Det føltes helt rart. Vi er ved at være trætte af mange mennesker, mursten og larm. Så det er godt at bilen skal hentes mandag, så vi kan få lidt frisk luft og fart under vingerne. Nature calls!
 
Flyveturen med United Airlines var en god oplevelse, fantastisk underholdningssystem og super godt personale. De var ikke nærrige med drikkevarene, og de tog det med et smil når Lara kastede op på toilettet og kom ud og lignede en trold. 
 
Vi tog det gratis Airtrain (et tog der kører mellem de forskellige terminaler) til den station hvor vi kunne tage det rigtige tog, downtown. Nemt og hurtigt. 
 
Vores første indtryk af San Francisco er ikke overvældende positivt, men det kan nå at ændres da vi har nogle dage endnu. 
Her er dog hamrende koldt! Vi var nu forberedt på det, pga tågen der vælter ind over byen er det vådt, gråt og køligt. Men det er noget af en omvæltning når man kommer fra lumre NYC.
Lara synes der lugter alle vegne af skrald og urin, men måske er det bare hendes næse der er lidt sart (Niels nikker kraftigt). Og så synes vi egentlig deres arkitektur er grim. Det vi har set indtil videre ligner ghetto-agtige bygninger i beton der ser ud som om de aldrig er blevet færdige. Måske vi bare har været de forkerte steder? Vi må på jagt.

På dag 9 efter ankomsten til SF har vi fået vaskeægte og berømt Clam Chowder på Boudins (som også har et bageri museum!?!) Suppen (som kommer i et udhulet rundt surdejsbrød) skulle prøves, mere er der vist ikke at sige til det. Det var svært at få nogen til at forklare hvad der helt præcist var i, måske også derfor den noget udefinerbare smag:-)



Og der var selvfølgelig vildt populært på museet - vi sprang dog over;-)

Folk stod i kø på gaden for at se en mand bage......?!?! Øh sikke en sensation!

Sodavanden / danskvanden man får på restauranterne smager af klor. Vi var vant til at få "tap-water" (vand fra hanen) i NYC men der smagte det på ingen måde så slemt. Om det er deres isterninger, eller om de blander deres sodavand op med vand direkte fra hanen er uvist. Man er meget tørstig efter man har drukket den, det kan selvfølgelig også være et smart slagstrick, så man køber den "rigtige" soda/danskvand bagefter. Eller ihvertfald køber mere at drikke.

Vi har checket ind på San Remo Hotel i victoriansk stil, der ligger tæt på Fishermans Wharf. Vi tog en taxa fra Powell St downtown, det kostede 10 $ (taxapriser styrer max herover!)
Et meget lille værelse hvor der er bad og toilet på gangen, og virkelig blomstret sengetøj. Hotellet er dog rigtig hyggeligt og har en god stemning (Lara synes her lugter).






















Ingen kommentarer:

Send en kommentar