Dag 14-15 Los Angeles

Torsdag d. 7/8
En af de der tiltrængte dag på langs, så her er intet nyt at fortælle.

Fredag d. 8/8
Vi startede dagen med hiking i Runyon Canyon. Vi nåede knap nok inden for porten til parken før vi spottede en kendt. Men af alle de kendte man kunne være heldige at møde, render vi selvfølgelig ind i en dansk.........ingen mindre end Amalie fra Paradise (kunne det i det mindste ikke have været Nikolaj Coster-Waldau?!?). Hun sidder på en sten og er i gang med at knævre i telefon mens hun fortæller en sladderhistorie fra gårsdagens fest. Hun var iklædt løbetøj men så ikke ud som om hun havde tænkt sig at løbe særlig meget. Niels kunne selvfølgelig ikke dy sig, og valgte at gå over til hende, og nærmest daske hende på låret mens han sagde: "Hej Amalie, eeejjj hvis man er dansker så skal man sgu løbe". Hun kiggede meget overrasket og forfjamsket på ham, sagde højt "Heeeej", mens vi begge hilste tilbage med et Hej og gik forbi. Lara gik og små-fniste lidt af Niels.

Selve Runyon Canyon var VARM, uden skygge og stejl som en i h...... Det resulterede i at vi (Lara) måtte kapitulere rimelig hurtigt, der skulle helst også være kræfter til at komme ned igen. Men vi nåede da op til et sted med fed udsigt. 

Da vi (igen Lara) sad og pustede ud, kom Amalie travende op forbi. Hun storsmilede og ønskede os fortsat god ferie. Måske hun var glad for nogle kunne genkende hende;-)

              

Efter genopladning i lejligheden som inkluderede en lur, var der overskud til shopping. Men først frokost på det lækreste Dim Sum sted "Bao" (ja, Lara har noget med Dim Sum, hun siger det ligger godt i maven) på Beverly Boulevard. Hold nu op det var godt!!!! Nok nærmest det bedste vi nogensinde har fået! 

Mætte og glade gik vi derfra max klar til shopping. Vi lagde ud på Melrose Avenue (Nadija, vi var skam inde i Kim Kardashian's butik "Dash", overraskende pæne ting;-) ), og der blev prøvet pænt mange kjoler i Diane von Furstenberg (Niels tog det pænt, men han havde også lige fået lov at shoppe i Marc by Marc Jacobs)..........åååhh det var fristende. Næste gade var Robertson Boulevard, som også er proppet med dyre kendte butikker, i kategorien "nok se, ikke røre". Men mest interessant er at der ligger den kendte restaurant "The Ivy". Om den har haft sin storhedstid vides ikke helt, men den er/var ihvertfald berømt for at være stedet hvor kendte sørgede for at vise deres ansigt på deres hyggelige terrasse til en "skinny lunch" inden de fx proklamerede skilsmisse fra deres mand i hele 2 år. Vi var ved at tabe kæben da vi gik forbi. Der sad ingen kendte så vidt vi kunne se, men til gengæld var den næsten fyldt op med mellemøstlige smukke kvinder (og et par enkelte mænd).
De havde deres tørklæder bundet som en slags turban istedet for den sædvanlige måde, og sad med store solbriller på. Ærlig talt lignede det at sheiken fra Qatar havde taget hele sit harem med på shoppeferie i LA. De lignede noget fra "Tusind og en nat". Det var dybt fascinerede at se på. Generelt, hvor kineserne havde overtaget SF, har folk fra mellemøsten overtaget LA.
De yngre kvinder (også med toptrendy turbaner på hovedet, og svulstige rødmalet læber) kaster lange blikke efter Niels. Lara bliver stram i betrækket og holder godt fast i ham. Det ser ud som om de tror, at han ligner én med penge......... hahaha de skulle bare vide ;-)

Læg mærke til tasken ;-)

Vi kan lige så godt sige det: Vi er ret tossede med LA! Klimaet er simpelthen så behageligt sammenlignet med NYC og SF. Det er nemt at komme rundt i bil, og det gør ikke noget at "tingene" ligger spredt så man netop skal køre rundt til det, for parkering er virkelig ren barnemad her. Det fungerer bare. Vi skal dog liiiige vende os til det der "Valet-parking", hvor nogen parkerer bilen for dig. Det tør vi ikke helt......endnu ihvertfald. Det føles så farlig fint.

LA er charmerende ucharmerende og overraskende. Når man kører ned af boulevarderne, er det en mærkelig sammenblanding af først et fint lille nuttet sted, en standard lignende frisør uden meget bling eller postyr, herefter en trashet skatershop, en stripklub, så en ultra hip modebutik, og bagefter en lidt snusket neglebar med noget der ligner hjemmelavet neonskilte. Det er næsten en befrielse at alt slet ikke er fuldstændig pæntpoleret, hvilket LA måske egentlig har ry for at være.

Der er ihvertfald ingen tvivl om at hvis det bliver for "trashet" skal Hollywoodfruerne nok opretholde kvoten af "pæntpolerethed". Vi kan næsten ikke lade være med at grine, når de kører forbi os i de VILDESTE biler, med negle så lange de næsten ikke kan dreje på rettet, smykker så tunge de ikke kan løfte armen, og så meget botox at de på ingen måde kan smile. Alle vores fordomme bliver bekræftet.

Hvis man kører af boulevarderne, og ned af sidegaderne er man pludselig i et boligkvarter, med masser af træer og fuldstændig ro. Syret at det skifter sådan på nul komma fem.