torsdag den 7. august 2014

Dag 12 Monterey, Big Sur og San Luis Obispo





Efter en tidlig og ganske fin morgenmad på vores motel, kørte vi til det lokale supermarked CVS for at handle.
Vi købte det fornødne til køreturen. Vand, cola, juice og ikke mindst en køleboks. Vi købte også nogle fryse elementer, men da de var ikke frosne, så vi måtte tænke ud af (køle)boksen...

Nåaarh jaaa, alle de isterninge glade mennesker skulle da vækkes med deres egen medicin, og så gange 100, da køleboksen skulle fyldes helt op :) 1-1.

Vi tjekkede hurtigt ud efterfølgende og kørte langs kysten. Vi vidste at vi ville komme til det der hedder "17-Mile-Drive". (1 mile er 1,6 km). Det er et vaskeægte rigmands område, hvor det koster 10 dollers at komme ind pr. bil. Turen var enormt flot, hvor man havde store villaer på den ene side, og havet på den anden, men desværre var det overskyet og det ødelagde en smule. Men det blev der rettet op på senere på dagen. Jo længere hen vi kom op på dagen, jo mere sol kom frem på himlen. Og måske ruten egentlig også er en smule over-hypet. Vi fandt i hverfaldt ud, af vi havde det bedste til gode senere.






Vi stoppede og spiste en lækker og sund (og det er ikke engang løgn!) frokost i den hyggelige by Camel by the Sea ( hvor Clint Eastwood faktisk engang var borgmester), da vi kørte ud fra 17-Mile-Drive. Det føltes som at gå i en eventyrby, inspireret af en kombination af både en tysk og engelsk gammel landsby tilsat et stænk Disney og "Hans og Grethe". Det var en af de der byer, hvor der var et overtal af butikker med lokal kunst, brugskunst og smykker (sikkert lavet af rige hjemmegående hustruer, der skal have tiden til at gå). Derefter satte vi GPS'en til vores motel for aftenen, Vagabond Inn i San Luis Obispo.

Køreturen tog omkring 3 1/2 time, men det var på denne rute at den overskyet udsigt fra tidligere virkelig tog revanche. Ruten tog os igennem Big Sur, med en helt vanvittig flot og fantastisk udsigt ud over stillehavet var vores redning.
Landskabet mindede på en og samme tid om et prærielandskab og landskabet fra "Anne Fra Grønnebakken". Goldt og tørt, men alligevel virkelig frodigt. Det er umuligt at beskrive, og billeder retfærdiggør det slet ikke. Det er nok bare et af de steder der skal opleves "live".
Der var mange view points på vejen og derfra så vi bla. hvaler komme op af vandet. Det var vildt! Vi jublede nærmest da de svang halen op over vandets overflade. Men det stak også lidt i dykkerhjerterne på os. Åååh hvor ville vi gerne have ligget der under vandoverfladen med dem, og virkelig oplevet dem på tæt hold.
Generelt myldrede det med dyr omkring os: hvaler, sæler, jordegern, pelikaner, ørne (og mange flere fugle vi ikke kendte. Martin Schwartz, hvor er du og din fugle-ekspertise når vi skal bruge den!?), og endda rådyr der stille og roligt luntede over vejen. Ikke ligesom i Danmark hvor de farer forvildet og hektisk over i ren panik. Faktisk virker det som om, at alt bare foregår i et mere roligt tempo her.
Det er så idyllisk at det næsten er for godt til at være sandt. Vi elsker det!













Ingen kommentarer:

Send en kommentar