Dag 10 - Stejle bakker og ømme balder

Dagen er blevet brugt på at udfordre kondien op af SF's bakker. Det er altså noget af en prøvelse (ikke mindst for Lara). Det føles som om byen gør sig selv en smule handicappet, for nemt er det ikke at spadsere rundt. Vi har endnu ikke luret det lokale bussystem, og heller ikke de berømte sporvogne. Men det skyldes måske også at det er dyrere med en tur i sporvogn end at tage en taxa. 

Men op til toppen af "den mest snoede gade i verden" Lombard street kom vi (som så egentlig slet ikke er sandt, for den hedder i virkeligheden Vermont Street i Potrero Hill).

Ned kom vi også igen, sammen med de første 40 kinesere. Vi er i chok over hvor mange kinesiske turister der er her. De fylder gadebilledet overalt, og er ikke ligefrem nogle bly violer. Det kan godt være russerne har overtaget feriedestinationerne rundt omkring i Europa, men kineserne har overtaget USA.

Herefter skulle vi i lige modsatte retning til Telegraph Hill hvor Coit Tower ligger. Coit Tower bliver kaldt SF's skylines udråbstegn, og er finansieret af den excentriske arving MS Lillie Hitchcock Coit der efterlod en formue til at bygge det hvide art deco tårn som et mindesmærke til SF's brandmænd. Ved siden af ligger Filbert Street Steps, som er kendt for at have skræppende vilde papegøjer boende i træerne over og omkring gaden. Men de var åbenbart taget på ferie (eller flygtet fra det dårlige vejr), så det eneste vi fik ud af den gåtur var rystende ben da vi endelig kom ned. 

For at holde benene igang fortsatte vi ned til havnen og gik langs de mange moler, indtil vi nåede Pier 39. Missionen var at se de søløver der holder til. Vi kæmpede os igennem et voksen-cirkus med neon, junkfood, forlystelser, høj musik og endda noget der lignede en spontan frilufts gudstjeneste midt i al pomp og pragten, indtil vi fandt dem. En ufattelig larm (og stank) ventede os, men hyggeligt var det.

Samtidig fik vi lige spottet Alcatraz Island, som vi har billetter til imorgen.

Efter frokost begyndte solen at snige sig frem hist og pist, så vi tænkte at NU måtte det da være til at se Golden Gate Bridge, så ind i en taxa og afsted.

Men under køreturen derud forsvandt solen igen og toppen var næsten stadig dækket af tåge. Lyset i SF er gråt og gør det svært at tage billeder for sådan nogle ikke-fotonørder som os. Vinden var bidende kold, og der var stadig laaaangt helt ud til den. Vi droppede projektet og blev enige om at prøve lykken igen, når vi om ca. en måned vender tilbage inden vi flyver hjem.

PS. Nu er der billeder fra Central Park på indlægget fra dag 7 og 8!