tirsdag den 29. juli 2014

Dag 4 og 5

Dag 4 - d. 28/7

Dagens vigtigste opgave var at få gang i shoppingen, så vi startede i Meatpacking District og bevægede os derefter ned af Bleecker Street indtil vi ramte Mulberry-butikken. Lara's surt tjente penge i Norge skulle spenderes her. Lykken fandt hun i en lækker lille sag, som I nok skal få lov at se de næste mange mange dage....uger....år! 



Sko blev det også til, både til Niels og Lara. Og så røg der dulleting i kurven hos Sephora.

Vi spiste tidlig aftensmad kl 17 i Chinatown. Lara havde sat sig i hovedet at Dim Sum ville gøre godt, så som befalet drog vi afsted med retning mod "Jing Fong". Det ser ikke ud af meget, det kunne egentlig godt ligne en turistfælde, og man tror det er løgn når man skal op af en rulletrappe for at komme ind til selve restauranten, men det er det værd. Lokalet føles som en stor balsal, rødt og upersonligt, med et hav af runde borde. Ved frokost tid er der fyldt op af kinesere, og du bliver placeret ved et bord hvor der tilfældigt er plads. Ikke noget med at sidde for sig selv i et hjørne.
Vi missede muligheden for at opleve deres "frokost-show". Her kører tjenerne rundt med små metalvogne med alverdens Dim Sum, og så er det blot at pege på hvad man kunne tænke sig. Det slutter desværre bare kl 16. Men det ændrede ikke på, at vi spiste som konger for bare 30 dollars, og til gengæld var der stille. Kun en enkelt kinesisk familie sad tilbage ved at af de runde borde, men de havde det også virkelig festligt.




Desserten blev indtaget på "Eileens Special Cheesecake" - muuums!! En hel del mere cremet og blød end vi ellers har smagt cheesecake hjemme i DK. Det kan varmt anbefales!




Dag 5 - 29/7

Dagen er foregået i et ekstremt rolig tempo, Lara er ved at være træt og smadret oven på de sidste dage. Vi tog sent hjemmefra, og tog subwayen ned til Ground Zero for at se 9/11 Memorial. Der herskede en enorm respekt omkring de to store firkantede vandfald, og man kunne ikke lade være med at få kuldegysninger og blive påvirket af det. Så mange navne var indgraveret, men da vi så en kvindes navn samtidig med der stod "... and her unborn child", gøs vi lige en smule mere.
Det nye World Trade Center var dybt fascinerende og på en eller anden uforklarlig måde meget passende. Selvom tårnet egentlig er firkantet, er det konstrueret sådan at hvis man står for neden af det og kigger op, ser det ud som om det peger i en spids op mod himlen. Det er selvfølgelig svært at gengive på billeder men vi gjorde et forsøg.






Et smut med subway'en tilbage, og så var det tid til forkælelse....altså af Lara :-)
Hun skulle have sig en manicure plus spa-pedicure, så Niels tog pænt plads i sofaen, og lignede en der blev udsat for tortur. Det skal lige siges han blev spurgt mange gange om han ikke ville have "en tur i stolen"......men han nægtede. Så må man lide!




Mens vi til aften spadserede ned af Bleecker Street for at spise middag på "Bobo", gik vi forbi "Mike" fra Friends (Paul Rudd) der stod og hang ud på gaden. Niels's mission er, at spotte mindst 5 kendte personer på turen. 1 down, 4 to go. 
Bobo var fantastisk, og det viste sig, da vi kom hjem til lejligheden, at det var med rette vi havde undet os en god middag. Der ventede os nemlig en overraskelse.
Men den afslører vi i næste blogindlæg........





Ingen kommentarer:

Send en kommentar