Da vi kom hjem fra middag, tjekkede han lige hurtigt sin mail hvilket resulterede i et: "What the fuck!?!??!!!" Og så begyndte han at skraldgrine.
I den allerførste mail stod:
"Kære Niels, tillykke med din plads på uddannelsen Katastrofe- og Risikomanager med studiestart 1. September".
Svaret kom tidligere end vi havde forventet, og mod en hel del odds lykkedes det Niels at komme ind. Vi tilbragte ret lang tid med at skifte mellem at give highfives til hinanden, grine, og bare stirre måbende på hinanden.
Næste dag, dag 6 d. 30/7 skulle bruges på at indløse en gave fra Niels søster Nadija. En aften i Apollo Theater til amateurnight, men eftersom det først var kl 19.30 skulle vi have dagen til at gå først.
Vi besluttede os for, siden solen skinnede fra en skyfri himmel, at tage ned til spidsen af Manhatten og derfra tage gratisfærgen til Staten Island. På den måde får man set Manhattens skyline fra vandet af, samtidig med man sejler forbi Ellis Island, og Frihedsgudinden.
Herfra gik turen op med Central Park. Vi var på en mission. Optagelse på studie kræver en gave, og Niels havde udset sig et ur. Og dyre urbutikker ligger oppe i nærheden af Central Park og Fifth Avenue. Et besøg i Tag Heur butikken og Niels blev et ur rigere og vores opsparing så meget fattigere. ( Der er ingen af os der tør flashe vores nye fancy ting af frygt for at blive rullet, men er vel fra lille Danmark, hihi;-) )
Et smut i Niketown blev det også til, men vi blev alligevel lidt nærrige og besluttede os for at vente med det helt store indkøb til vi kommer til et af de mange outlets i Californien, hvor vi uden tvivl kan få det meget billigere.
Central Park blev der kun lige duftet kort til, den er så stor og uoverskuelig at vi besluttede at komme tilbage en anden dag og istedet leje cykler for at udforske den nærmere.
Om aftenen hos Apollo i Harlem fik vi i den grad en på opleveren. (Ja mor og far, vi lever endnu og er ikke blevet skudt i et bandeopgør).
Allerede da vi trådte ind i salen, ventede der os en helt anden verden end vi er vant til. I Danmark indtager man pænt sine pladser og venter på showet går i gang. Her stod en DJ på scenen og "varmede folk op". Den ene store neger-mama (må man overhovedet skrive det?) efter den anden stod op og vrikkede livligt med måsen mens de sang med. Der var fyret op under stemningen, og lad os bare sige det sådan at Lara følte sig pludselig meget hvid......som i nærmest den eneste hvide person fra set et par japanere......
Der gik ikke mange sekunder fra vi havde sat os til at DJ'en åbenbart siger de magiske ord, og vupti så står halvdelen af salen oppe på gangen mellem sæderne på en lang linje og begyndte at danse en dans alle tilsyneladende kendte. Gamle som unge. Vi var i chok, men kunne ikke lade være med at rocke med via små vrik med foden og hovedet. Så var stemningen ligesom lagt. Og en aften med vanvittig god underholdning kunne begynde, styret af en komiker som vært. Nøøøj hvor kunne han få os til at grine!!
Til dem der ikke ved hvad Amateurnight går ud på kan vi kort forklare:
Scenen indtages af en række håbefulde ukendte kunstnere der, lissom i fx X-factor, kæmper om at gå videre. Publikum har ene og alene magten. Der må klappes, piftes, synges med og buh'es alt hvad man kan. Især sidstnævnte voldte problemer hos Lara. Hun krummende tæer og syntes det var synd for deltagerne. Dét syntes de lokale i den grad ikke, og de var ikke blege ( haha, forstod I den?;-) ) for at tilkendegive deres mening. Av av av!
Når alle deltagere har været igennem, sikres deres videre deltagelse (eller sejr) ved et "heppe-barometer". Den deltager der bliver heppet højst på, vinder.
Det var vildt!!! Og hold op hvor kan de larme de amerikanere. Her er der ikke noget der hedder generthed.
Vi kunne ikke lade være med at blive smittet af den gode stemning, og gik derfra i højt humør!
Forresten, vi kan se at antallet af besøg på bloggen stiger, vi håber I nyder at læse med!
Vi skrives ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar